Therese Boje Mortensen, frivillig på projektet Børn, kend jeres rettigheder

Prøv engang at spørge dit barn eller et barn du kender, hvad en ”børnevenlig skole” er. Hvad tror du hun ville sige?

Det spørgsmål har ti landsbyråd og børnerettighedsklubber i det sydlige Indien stillet sig selv i løbet af de seneste par år. De kom frem til, at børnevenlige skoler er skoler, hvor lærere ikke slår elever; hvor det er sikkert for piger at gå alene til og fra skole; hvor toiletterne er hygiejniske; hvor drikkevandet er rent; hvor børn ikke bliver diskrimineret på baggrund af kaste eller køn, så de har lyst til at komme i skole hver dag. Med andre ord, det er skoler, hvor børns rettigheder bliver respekterede.

Børnerettighedskonventionen

Børns universelle rettigheder er nedskrevne i Børnerettighedskonventionen fra 1989. Den blev vedtaget den 20. november 1989 af de Forenede Nationer (FN)’s Generalforsamling, og derfor fejrer vi Børnenes Dag den 20. november hvert år. Børnerettighedskonventionen er den af FN’s menneskerettighedskonventioner, som er ratificeret af flest medlemslande – faktisk er det kun USA, der ikke har ratificeret den. Danmark gjorde det i 1991, og Indien i 1992. Dermed har vores regeringer forpligtet sig til at beskytte børns rettigheder. Det er ikke en nem opgave i Indien, et land med over en milliard indbyggere.  Selvom Indien har vedtaget en lang række love som skal sikre Børnerettighedskonventionen nationalt, er implementering et stort problem. For eksempel vedtog Indien i 2009 Right to Education Act, som – i teorien – sikrer alle børn mellem 6 og 14 år retten til skolegang, men der er stadigvæk masser af børn som vokser op uden at lære at læse eller skrive.

Hvad gør vi?

Aktion Børnehjælp og vores lokale partnere arbejder for, at børn og deres familier kender til børns rettigheder. Ved at oplyse om lovgivninger som for eksempel Right to Education Act, bliver forældre og børn bevidste om hvad de har ret til, og hvordan de kan kræve deres ret.

Men landsbyrådene og børnerettighedsklubberne er gået længere end blot at kræve deres egne børns rettigheder. De har også taget det på sig at sikre, at dem der ikke var med i Aktion Børnehjælps oplysningsprojekt også kender til børns rettigheder. Derfor har de fået lavet vægmalerier på de lokale skoler, som fortæller hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt på skolen. For eksempel står der på nogle af vægmalerierne, at man må ikke slå børn. Dette er en meget konkret måde at gøre børns rettigheder synlige på: børn bliver konstant mindet om, at der er forkert, hvis de bliver slået, og de ved at flertallet i landsbyen vil støtte dem hvis det sker; og lærerne ved, at landsbyrådene holder øje med om der bliver slået.

Danske børn ville måske bringe helt andre problematikker op, hvis vi spurgte dem, hvad en børnevenlig skole er. Måske nogle helt andre rettigheder ville komme på bane. Men det er værd at spørge dem. Den 20. november hvert år minder os om at vi  – danskere, indere, det internationale samfund – er blevet enige om at opretholde børns rettigheder både herhjemme, og i solidaritet med andre lande. Så alle vores skoler kan blive børnevenlige.

Den bedste start på livet

Af Malene Helledie, frivllig hos Aktion Børnehjælp

Den bedste start på livet er en sund og hygiejnisk start på livet.
Det er international toiletdag i denne måned, og derfor sætter vi fokus på vores sanitetsprojekt  hvor vores partner ARM forbedrer de sanitære forhold i landsbyerne. På informationsmøder rundt om i de små landsbyer fik deltagerne vejledning til at opføre deres eget latrin, der kan give bedre hygiejne i og den bedste start på livet for børnene.

Mød Susama
Susama Jena bor i landsbyen Badatalapda og er omkring 55 år. Hun deltog I ARMs oplysningskampagne, og var chokeret over at opdage de sanitære konsekvenser forbundet med besørgelse i det fri.
Hun besluttede sig for, at hun ikke ville tillade sit barnebarn at spise mad forurenet af afføring, og begyndte forberedelserne til at kunne opføre et latrin.

For Susama var der dog flere udfordringer, før hun kunne forbedre hygiejnen for hendes barnebarn. Den manglende infrastruktur mellem hendes hjem og landsbyen gjorde det svært at skaffe de materialer, hun skulle bruge til opførelsen af latrinet. Hun måtte bede sin søn, der arbejder som bygningsarbejder, om at finde en lille cementkumme der kunne transporteres på cykel, og bringe den med hjem. Derefter fik de sammen og på kreativ vis opsat et latrin med bambus og presenninger.

Hun blev et forbillede for resten af landsbyen, der også ønsker en bedre sanitet og hygiejne for familien. Hun er også et strålende eksempel på, hvordan man kan forbedre sanitære forhold på trods af den udfordrende infrastruktur, som landsbyen lider under.

Chai er en spicy varm drik, der med masser af indiske krydderier giver point på sundhedskontoen. Den bliver drukket hele dagen og af hele familien i Indien, her kan du dog finde en lidt mere børnevenlig udgave. Nyd den med familien.

 

 

OPSKRIFT

  • 3 hele stjerneanis
  • 4 hele kanelstænger
  • 10 hele kardemommekapsler
  • 2 tsk. hele nelliker
  • 2 sorte peberkorn
  • 2 breve med sort te
  • 4 dl vand
  • 3 dl kokosmælk til teen
  • Honning til smag
  • Kokosmælk til flødeskum
  • 2 kanelstænger til pynt

 

 

  • Stil din kokosmælk på køl i minimum en time før du går i gang med opskriften.
  • Kombiner vand, 4 hele kanelstænger, kardemomme, nelliker, stjerneanis, peberkorn og sort te i en gryde eller kasserolle. Lad det koge op, og lad derefter småsimre i 30 minutter, eller til teen har nået den ønskede styrke.
  • Lav i mens kokosflødeskummen. Skil forsigtigt den fede kokoscreme fra, og kom den over i en skål. Pas på med at du ikke får kokosvandet med, da det ødelægger konsistensen. Pisk luftig, og stil på køl til du skal bruge den.
  • Tilsæt 3 dl kokosmælk til teen under omrøring. Lad simre i 10 minutter mens du rører rundt, og smag til med honning.
  • Sigt din te over i to glas. Tilføj flødeskummet, og drys evt. med kanelsukker. Pynt med stjerne anis eller kanelstænger.