Workshop om madgrupper

Ris, Indien, Aktion Børnehjælp ARM, næring, Fødevarer, projekt, spise varieret

Familier bekæmper fejlernæring holder workshops i Orissa

Landsbybeboerne, der er del af projektet ”Familier Bekæmper Fejlernæring” i delstaten Orissa skal deltage i en række workshops, med temaer som årsager til underernæring, fødevarekategorier, og bedre udnyttelse af deres landbrug. Det er vigtigt for projektets succes at landsbybeboerne forstår, at ernæring er det vigtigste underliggende tema igennem hele forløbet. Lad os kigge nærmere på et tema:

Madpyramiden skal inkluderes

Deltagerne vil få mulighed for at arbejde med tre fødevaregrupper og vigtigheden af at alle tre grupper inkluderes i de daglige måltider. En facilititor fra den lokale partner Alternative for Rural Movement (ARM) skal sammen med landsbyboerne skabe et fælles vidensgrundlag om de tre madgrupper, og hvad de indeholder. Det er det, som vi mere normalt kender som madpyramiden.

  • body builder food, som er den kategori, vi på dansk kender som proteinrig mad. Denne gruppe inkluderer bl.a. æg, kød og mælk, og som man oftes vil se som det øverste lag i madpyramiden.
  • protective food. Denne kategori er den, som er rig på vitaminer og mineraler, a. frugt og grøntsager, og fylder det meste af det midterste lag i madpyramiden.
  • energy food. Her bliver der ment mad rig på kulhydrater og fedt, som for eksempel brød og kartofler, som vi ser på det nederste lag i pyramiden.

Grundlæggende viden om hvordan fødevarer giver kroppen energi til bevægelse, til at tænke og arbejde er vigtige elementer i workshoppen. Derudover skal der formidles om fødevarerne vigtige stoffer, der holder vores kroppe stærke og sunde, samt hjælper med at øge vores immunforsvar og beskytte mod infektioner.

 

          dreng, skoledreng, Protein, variete, aktion børnehjælp, ARM, ernæring, fødevarer, projekt          Korn, sække, marked, energi, aktion børnehjælp, ARM, ernæring, fødevarer, projekt

Lære ved at gøre

Hvert gruppemedlem medbringer til workshoppen en råvare fra deres hjem, som de lægger i en samlet bunke.
Der vil herefter blive tegnet tre firk
anter på jorden, som symboliserer de tre madgrupper. Så bliver deltagerne bedt om, en ad gangen, at tage en madvare og lægge den i den firkant, de tror er den rigtige. Gruppen skal så diskutere valget, så de tilsammen når en fælles viden og sådan bliver det ved indtil, der ikke er flere madvarer tilbage i bunken. Landsbybeboerne vil undervejs få feedback på, om de har lagt råvarerne i de rigtige kategorier og lærer om næringsindhold i de forskellige madvarer. Deltagerne vil herefter blive bedt om at tænke på andre fødevarer, der ikke er bragt / og / eller er tilgængelige i andre årstider, og så skrive dem ned og lægge dem i den relevante madgruppes felt.

Alle familiemedlemmer skal spise varieret

Landsbyboerne vil diskutere vigtigheden af at inkludere alle tre madgrupper i alle familiemedlemmers måltider. Børnene skal også bespises med ’body builder food’ såsom animalske fødevarer f.eks. kød, kylling, fisk og mælk, når de er tilgængelige, da disse er en vigtig proteinkilde for at barnet kan vokse sig sundt og stærkt. Det er vigtigt, at landsbyernes gravide kvinder ligeledes får en nærende kost med større mængder jern og kalcium, så de kan blive mere modstandsdygtige overfor sygdomme.

Workshoppen afsluttes med en kort opsummering af de vigtigste punkter, der er blevet gennemgået. Deltagerne kan nu gå hjem og gøre deres bedste for at inkorporere de tre fødevarekategorier i deres daglige indtag og hverdag.

Der er 17 workshops på dagsordnen, og der er mange ting, der skal bearbejdes og læres, så følg endelig med i vores spændende udvikling i ”Familier Bekæmper Fejlernæring”.

Af Vanessa Raben Alberg 

Opskrift, Manu Sareen, Divya Das, vores indiske køkken, indisk på dansk, karry, grøntsager, nærende mad

Som du kan læse i “Tæt på Familier Bekæmper Fejlernæring”-artiklen Workshop om madgrupper, er et af de vigtigste temaer i projektet ernæring.

Det er vigtig at spise varieret og inddrage alle madgrupper i sine måltid. Det ved en af vores ambassadører, nemlig Manu Sareen. Han sørger for, at hans familie får næringsrige måltider – og så er de endda vegetariske!

”Nærende kost er afgørende for både udviklingen af din krop og dit sind og jeg sørger efter bedste evne for, at mine børn spiser varieret og næringsrigt – og indisk selvfølgelig!”

Her får du et eksempel på et af måltiderne Manu serverer 

Opskrift, Manu Sareen, Divya Das, vores indiske køkken, indisk på dansk, karry, grøntsager, nærende mad

Curryretten kan nydes med ris eller naanbrød til! 

Du kan finde endnu flere lækre, indiske opskrifter i  kogebogen “Vores indiske køkken – spis indisk på dansk”, som Manu Sareen, sammen med tv-vært Divya Das, har udgivet. 

God fornøjelse og velbekomme!