Postkort fra Sajan

Hvordan er det egentlig gået nogle af de børn, der har været en del af Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram? Vi har fået kontakt til nogle af dem gennem en af vores partnere, Asha Nivas, i Tamil Nadu, Indien. Læs med her.

Aktion Børnehjælp samarbejder med 7 forskellige fadderskabsorganisationer i Tamil Nadu. Til at administrere de mange fadderskaber, sidder en række frivillig ildsjæle. De sørger blandt andet for, at holde kontakten med organisation og at fadderbørnenes tegninger og breve bliver sendt til fadderne. I videoen her , som vi bragte i december 2017, kan du møde Torben Ibsen, der er fadderskabsadministrator.

postkort fra saachi

Dette var blot to af de solstråle historier vi modtager fra nuværende og tidligere fadderbørn. Aktion Børnehjælp har flere forskellige typer fadderskaber, så du kan finde lige den type der passer dig. Du læse mere og selv bliver fadder her

I begge postkort er hilsenerne frit oversat og der bruges dæknavne.

 

ABV

Som medlem af Foreningen Aktion Børnehjælps Venner, støtter du Aktion Børnehjælps projekter og arbejde for børns rettigheder til sundhed og uddannelse.

Du kan læse meget mere om Aktion Børnehjælps venner her

afhentninger af dyner

Tilbage i 2014 fik en gruppe frivillige en god ide og startede et samarbejde mellem Aktion Børnehjælp og DIS, Study Abroad in Scandinavia.

Samarbejdet gik ud på at modtage aflagte dyner og puder efter at amerikanske udvekslingsstuderende under DIS’ program har brugt dem i 4 mdr. Dynerne blev i starten promoveret og solgt direkte fra en port i Københavns indre by, men siden hen er salg af dyner og puder sket fra Aktion Børnehjælps lille kontor i Vermundsgade på Østerbro.

Fra glade kunder forlyder det, at dynerne er blevet brugt til isolering af en campingvogn, til at ekvipere 60 overnattende bryllypsgæster og til kreative design og kombinationer med andre tekstiler. For Aktion Børnehjælp har de mange formål betydet, at vi alt har indsamlet 22.760 DKK. Det svarer til at 13 udsatte børn i Indien har fået støtte til uddannelse og sundhed.

Aktion dynehjælp

Marina og Jan fra Kirkens Korshær

Siden 2017 har det været særlig svært at få afsat dynerne og derfor besluttede AB at dynerne skulle gavne nogle af de mange hjemløse og udsatte borgere i Danmark. Vi kontaktede derfor både Grace (Blå Kors) og Kirkens Korshær for at høre om de kunne bruge de uvaskede dyner. Grace hentede et mindre antal til deres arbejde med hjemløse og Kirkens Korshær sendte Marina og Jan i en stor lastbil.

På en råkold forårsdag i marts 2018 tømte Marina og Jan lageret af brugte dyner og kørte dem til Kirkens Korshærs vaskeri.

“For Aktion Børnehjælp er det vigtigt at der er sammenhæng mellem den frivillige indsats i Aktion Dyne og de midler dynerne genererer, og vi er derfor taknemmelige både for den store indsats som alle de frivillige har ydet, og for at dynerne nu også kan gøre gavn for udsatte i Danmark”, siger formand Rune Christoffer Dragsdahl.

Nåede du ikke at støtte via de brugte dyner, så kan du i stedet støtte med 30 kr. om måneden 

mor og barn

I landsbyerne hos det oprindelige folk fra delstaten Andrah Pradesh, er der store sundhedsproblemer. Fejlernæring blandt nyfødte og børn under 5 år er et udbredt problem, som har stor indflydelse på børnenes mentale og fysiske udvikling. Fejlernæring blandt børnene starter allerede under graviditeten, da de fleste mødre lider af anæmi (blodmangel). Mødrenes anæmiske tilstand påvirker ikke alene deres eget helbred, men også fostrets, samt muligheden for at producere nok mælk til amning. For at komme nogle af disse problemer til livs realiserer vi, i samarbejde med vores partner Socio-Economic Educational Development Society (SEEDS), projektet ’Sundhed og Læring’ i syv landsbyer.

Graviditets- og efterfødselspleje
I projektet udføres der jævnlige sundhedstjek af børn og mødre, der rådgives om medicin, og sundhedshjælpere opkvalificeres  for at sikre, at børn og deres mødre er raske og får en sund kost.

Sita på 25 år er glad for at være en del af projektets ernæringsprogram. Hendes første barn var sundt og raskt ved fødslen, men blev i tiden efter fejlernæret på grund af mangel på brystmælk. Sita har nu fået sit andet barn, og hun får jævnligt vedledning af projektets sundhedshjælpere i forhold til barnets fysiske og mentale udvikling. Sita ammer stadig, og barnet har det godt.

Ramlaxmi bliver også holdt under opsyn og vejledt af projektets sundhedskoordinator. Hun blev som 19-årig gravid med sit første barn. Det var ikke planlagt, og hun kendte ikke de konsekvenser, det førte med sig at være gravid i så ung en alder. Under graviditeten havde hun problemer med sin vægt, og barnet blev født alt for tidligt. Ramlaxmi er i dag 22 år, og gravid i 7. måned med sit andet barn. Sundhedskoordinatoren følger hendes graviditet, og både Ramlaxmi og barnet er raske.

Poorna

Poorna vaccinerer småbørn i en af landsbyerne

Oplysning omkring folsyre
Poorna er sundhedskoordinator hos SEEDS. Hun deltager aktivt i regeringens sundhedsarrangementer. Hun ledsager lærere og sundhedshjælpere under deres faste besøg rundt i landsbyerne for at opfordre børn til at gå i skole. Samtidig benytter hun lejligheden til at oplyse mødre om fordelene ved at tage folsyre under graviditeten. Poorna tager også til andre nærliggende landsbyer for at udføre sundhedstjek og overvåge gravide og ammende mødres ernæring og vækst.

Køkkenhaver forbedrer ernæring
Som en del af projektet opfordres forældre også til at lave køkkenhaver. Easwar Reddys forældre deltog i et forældremøde på skolen, hvor det kom frem, at familien har et stort område bag deres hus, som ikke bliver brugt til noget. SEEDS opfordrede derfor familien Reddy til at dyrke deres baghave, og nogle måneder senere gav haven et flot udbytte. Familien har nu set fordelene ved at dyrke jorden, og de er blevet et forbillede for andre familier i området. Baghaven er synlig for de omkringliggende huse – derfor håber SEEDS, at det kan inspirere andre til også at lave en køkkenhave.

brønd

I november 2017 var Mette Olsen (vikar for Aktion Børnehjælps programleder) sammen med praktikanten Pernille Mogensen på besøg i landsbyen Kenduadia, der ligger i den indiske delstat Orissa. Projektet Sanitet og Sundhed som udføres i samarbejde med den lokale organisation Alternative for Rural Movement (ARM), går ud på at give landsbyer adgang til toiletter samt at motivere landbyboerne til at bruge toiletterne. Læs om vores spændende besøg i landsbyen her.

Mødet med lokale ildsjæle
Sammen med repræsentanter fra ARM tog vi ud til Kenduadia. Vi blev budt velkommen af mange af landsbyens folk og den demokratisk valgte sanitetskomite. Sanitetskomiteen har til opgave at sprede viden om bakteriespredning og sygdomme, som følge af dårlige sanitære forhold, mangel på hygiejne og beskidt drikkevand. Derudover støtter sanitetskomiteen landsbyboerne i at få adgang til byggematerialer og advokerer samtidigt stærkt for retten til ordentlige sanitære forhold overfor de lokale myndigheder. Komiteens medlemmer har bevist stor handlekraft og høj motivation. Vi mærkede tydeligt, hvor stolte og glade de er for de forandringer, de har været med til at skabe for landsbyen og dens beboere.

Det er hovedsageligt landsbyen selv der skaber forandringerne, mens ARM og Aktion Børnehjælp primært støtter komiteen i dens arbejde, faciliterer undervisning og producerer materialer om sanitet.

Flotte resultater
Og der er allerede skabt flotte resultater! Før projektet startede, havde under 15% af husholdningerne i Kenduadia adgang til toilet. På et år, har hele 88 % fået

toilet

                            Sådan kan et toilet også se ud

adgang til toilet. Der har ikke været tradition for at benytte selv de få toiletter der var. I stedet blev toiletskure brugt som redskabsskure eller til anden opbevaring. Nu hvor sanitetskomiteen har udbredt kendskabet til de sundhedsmæssige konsekvenser af at besørge i det fri, benytter landsbybeboerne toiletterne i stedet for at gå i marken. Der er sket en markant adfærdsændring på meget kort tid – sammen har beboerne i Kenduadia brudt med en lang og usund tradition!

Lokal begejstring
Under besøget talte vi med beboerne i Kenduadia om fordelene ved nu at have adgang til toilet ved deres hus. De fortalte blandt andet, at det nu er mere sikkert for kvinderne, som før var særlig udsatte, når de gik ud i marken. Forældre behøver heller ikke længere at være bekymrede for deres børn, når de skal på toilettet. Før i tiden var det et reelt problem for kvinder og børn at gå alene ud i marken, da der var risiko for overgreb. En anden risiko – for alle – var at møde giftige slanger.

Beboerne fortalte os også, at de har bemærket, at der nu er færre fluer i landsbyen, og at der ikke lugter dårligt udenfor, fordi der ikke længere ligger afføring rundt omkring. Alle disse fordele troede beboerne i Kenduadia ikke selv på, inden projektet startede. De – og vi – er meget positive over for de forandringer, der allerede er skabt.

På rette vej, men ikke i mål – endnu
Et af de emner der er blevet drøftet og fortsat behandles er antallet af sygedage per person. Dog var der ingen i Kenduadia der nævnte, at de havde oplevet at have færre sygedage i løbet af det sidste år. Det kan skyldes at følgesygdommene af dårlige hygiejneforhold skal behandles særskilt og at en ændret og sundere adfærd ikke i sig selv eliminerer smitsomme og vandbårne sygdomme. Det er imidlertid et mål for Aktion Børnehjælp, at projektet skal hjælpe de fattige landsbyboere til en bedre sundhedstilstand og færre udgifter til medicin. Vi vurderer, at beboerne i Kenduadia stadig har til gode at opleve alle fordelene ved toiletterne og adfærdsændringerne. Derudover er vi også realistiske omkring, at et toilet i sig selv ikke nødvendigvis er nok til at ændre den generelle sundhedstilstand. Her spiller andre ting også en væsentlig rolle, fx håndhygiejne, rent drikkevand, god hygiejne i forbindelse med madlavningen og arbejdet med husdyr mm. Men toiletter og oplysning er et godt skridt på vejen!

Vi glæder os til at følge udviklingen og vejen mod en bedre sundhedstilstand. Glæder du dig også? Så del artiklen, så endnu flere kan glæde sig.