Hvordan kan vi gøre en endnu større forskel?
Det spørgsmål stillede Aktion Børnehjælp sig selv, da vi i 2016 skulle formulere vores nye Programstrategi for 2017-2022. Som organisation har vi arbejdet med at mindske ulighed og fattigdom i Sydindien i over 50 år ved at støtte skoler, børnehjem, undervisningscentre for unge, børnehaver, lektiecaféer og meget mere. Vi står efter 50 år med det samme mål om at hjælpe udsatte børn og unge i Indien til at få adgang til sundhed, fødevaresikkerhed og uddannelse.

Men Indien ser ikke længere ud som for 50 år siden. Det gør betydningen og forståelsen af ’hjælpearbejde’ og ’udviklingsarbejde’ heller ikke. Vi spørger derfor os selv og vores indiske partnere: Hvilken forskel har vores projekter gjort hidtil? Hvordan kan de forbedres, så vi når endnu flere mennesker? Hvordan kan de være med til at sikre, at lokale myndigheder tager deres ansvar? Hvordan kan den lokale befolkning inddrages endnu mere og tage mere ejerskab over projekterne, så vi som NGO på sigt er overflødig?

En transformation til udviklingsprojekter
Vores fadderskabsprogram er et levende eksempel på hvordan vi kan hjælpe det enkelte barn til uddannelse og sundhed. Den forskel vi har skabt for fadderskabsbørnene, ønsker vi nu at skabe for endnu flere børn og unge i Indien. Men det ville hverken være økonomisk eller socialt bæredygtigt blot at stifte flere skoler og børnehjem som et parallelsystem til statens sociale ydelser. I stedet ønsker vi at styrke vores partnere i Indien – som er en del af civilsamfundet – i at holde staten op på det ansvar, den er forpligtet til.

Når Aktion Børnehjælp påbegynder nye projekter, er de derfor udviklingsprojekter, som tager udgangspunkt i at forøge viden og ressourcer hos målgruppen, så de selv kan bestemme hvornår, hvordan og hvorvidt de ønsker at gøre en forskel i deres eget liv. Udviklingsprojekter er karakteriserede ved en afgrænset periode, et fastlagt budget for hele projektet samt målet om at skabe en forandring, der kan vare ved, efter at NGO’en har trukket sig ud. Udviklingsprojekter fokuserer på at skabe en holdningsændring hos den befolkningsgruppe man arbejder med gennem oplysningsarbejde og fortalervirksomhed (advocacy) med lokale myndigheder.

Eksempler på vores udviklingsprojekter er Børn, kend jeres rettigheder! og Sanitet og Sundhed.

Transformation af Børnehaver og Lektiecaféer for oprindelige folk
De eksisterende projekter – skoler, børnehjem osv. – skal på sigt transformeres, så de kan skabe en større forskel for flere børn og unge. Men det tager tid og ressourcer at transformere et projekt på en måde, der ikke lader nogen i stikken – hverken de børn og unge, der har gavn af vores projekter eller vores lokale partnere. Derfor er der lagt en plan for, hvordan hvert af Aktion Børnehjælps seks løbende projekter skal analyseres grundigt, hvorefter vi i samarbejde med den pågældende partner planlægger en strategi for enten en transformation og udvikling eller en afslutning af projektet.

Det første projekt under luppen er Børnehaver og Lektiecaféer for oprindelige folk i Tamil Nadu. Dette projekt har siden 2007 givet 0-6-årige børn mulighed for at gå i børnehave og 6-12-årige børn mulighed for lektiehjælp. Oprindelige folk i Tamil Nadu er diskriminerede i en grad, der gør, at de hverken har lyst til eller mulighed for at benytte sig af regeringens eksisterende børnehaver. Desuden er de dele af landsbyerne, hvor de bor, geografisk isolerede fra resten af byen, og de migrerer ofte for arbejde, hvilket gør at børnene ikke går i skole i længere perioder. Alle disse problemstillinger skal der tages højde for, når Aktion Børnehjælp og vores partner, CECOWOR, i samarbejde udarbejder et udviklingsprojekt, der kan transformere det løbende projekt og gøre hjælpen til disse børn både finansielt og socialt bæredygtig. Sammen med partneren fokuserer vi nu på at analysere grundlæggende årsager til de problemer, som børn fra disse oprindelige befolkningsgrupper står overfor, såsom diskrimination og mangel på adgang til offentlige ydelser. Hvis vi adresserer disse problemstillinger, kan vi gøre en større forskel for flere børn og unge.

aktionboernehjaelp ARM ernaering sundhed indien støt

Ernæring og økologisk landbrug i fokus
Det er en basal menneskeret ikke at gå sulten i seng. Alligevel sulter ca. 200 millioner mennesker i Indien. I Aktion Børnehjælp arbejder vi derfor for at sikre fødevaresikkerhed med tilstrækkelig og nærende måltider for de mest udsatte. Men vi leverer hverken sække med mad eller dyre landbrugsmaskiner. Vi støtter børnefamilierne, så de får mulighed for arbejde og producere sig selv ud af fattigdom og få nærende mad på bordet – både i dag og langt ud i fremtiden.

Fødevaresikkerhed for hundredvis af børnefamilier
Aktion Børnehjælp starter i disse dage i januar 2018 et nyt projekt i samarbejde med vores lokale indiske partner, ARM, om at sætte fokus på fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug.
Projektet har til formål at sikre næringsrig mad blandt Indiens fattige landsbybeboere i et af Indiens mest udsatte områder, og hvor langt de fleste har landbrug som primær indtægtskilde. Vi arbejder med ca. 14.500 landsbyfolk, hvoraf 400 af disse kapacitetsopbygges og får specifik ernærings- og landbrugstræning og skal være med til at præge udviklingen i landsbyen. Her kommer kvinderne til at spille en central rolle.

Ernæring og økologisk landbrug i fokus
Projektet skal først og fremmest bevidstgøre lokalbefolkningen om underernæring, fejlernæring, ernæring under graviditet og af spæd- og småbørn. Projektet skal oplyse de lokale om ernæringsmæssige årsags- og effektsammenhænge og motivere dem til at handle for at forbedre deres situation. Bønderne organiseres i mindre grupper, hvor de arbejder sammen og lærer af hinanden. I grupperne trænes og støttes de i at lave køkkenhaver og forbedre deres produktion på marken ved hjælp af simple bæredygtige og økologiske landbrugsmetoder.

En mulighed for forandring
Som det er i dag, er bønderne i en meget dårlig situation. Tilbagevendende oversvømmelser og ugunstige vejrforhold gør, at bønderne ofte mister deres afgrøder. Dette tvinger dem ind i en negativ gældsspiral for at overleve, og de føler sig nødsaget til at sælge til lave priser, da de bliver presset af forhandlere, de står i gæld til. Gennem projektet får bønderne mulighed for at spare op og tage små lån, og der introduceres vandresistente ristyper, som kan klare op til 15 dage under vand uden at gå til grunde. Resultatet er selvforsyning i op til 12 måneder frem for 2-5 måneder om året. Dette er bare én af måderne, vi vil støtte lokalbefolkningen mod større fødevaresikkerhed. Der skal også sættes fokus på køkkenhaver, så de kan supplere deres fødevareindtag med nærende grøntsager.

Projektets realiseres i Baliapal block, Balasore distrikt, Orissa, Indien i samarbejde med Alternative for Rural Movement.
af mette olsen