Torben Ibsen er en af Aktion Børnehjælps frivillige fadderskabsadministratorer. Han sørger for, at dine bidrag kommer det rigtige sted hen. Men lave omkostninger kan vi tilbyde et af Danmarks billigste fadderskaber – fra 140 kr. om måneden kan du hjælpe et barn til en uddannelse. Bliv fadder her!

Aktion Børnehjælp og partnerorganisationen CECOWOR har stiftet rettighedsklubber. Efter at være blevet medlemmer, drømmer mange børn om at gøre noget godt for andre.

aktionboernehjaelp støt uddannelse rettigheder indien

Skrevet af Aktion Børnehjælps projektgruppe for projektet “Children, Know Your Rights!”

Den 18. november 2017 havde næsten 500 mennesker trodset den brændende middagssol i byen Gingee i Tamil Nadu for at stå komplet stille i en time. Det gjorde de for at vise, at de er imod børnemisbrug. To af Aktion Børnehjælps repræsentanter var med, da politiet ved denne demonstration for første gang offentligt anerkendte børnemisbrug som et problem i Gingee.

Fra landsbyboere til politi og medier
Til demonstrationen, som bestod af en ‘mur’ af mennesker med skilte og en kæmpe megafon der råbte slogans, deltog repræsentanter fra både myndigheder, små og store NGO’er, fagforeninger, skoler – og selvfølgelig almindelige mennesker. Demonstrationen var organiseret af Childline, den indiske ‘børnetelefon’. Det er Aktion Børnehjælps samarbejdspartner, CECOWOR, som driver børnetelefonen i Gingee.

Da vi fra Aktion Børnehjælp så politiets tilstedeværelse ved en demonstration, opfattede vi det som ren rutine. Da de delte vand og kiks ud, tog vi taknemmeligt imod. Og da de var med til at råbe slogans i højtalerne, tog vi det som en naturlig del af eventet. Vi lærte dog senere, at meget af dette er helt nyt og er et resultat af CECOWOR’s arbejde med at inddrage myndighederne så meget som muligt – for det er dem, der har det største ansvar når det kommer til emner som børnerettigheder. Det var nemlig første gang, at politiet delte gratis vand og snacks ud til en demonstration i Gingee, og første gang at de offentligt indrømmede, at børnemisbrug var et problem i området. Dagen efter demonstrationen var der skrevet om den i tre aviser, én af dem på distriktniveau.

Børn! Kend jeres rettigheder!
Aktion Børnehjælp og CECOWOR samarbejder om projektet “Børn, kend jeres rettigheder!”, og det er takket være dette projekt, at folk fra landsbyer langvejs fra også var dukket op til demonstrationen. Mange børn i Indien kender nemlig ikke deres rettigheder, såsom deres ret til beskyttelse mod misbrug. Projektet “Børn, kend jeres rettigheder!” sigter efter, at børnene lærer om og forstår deres rettigheder, og inkluderer samtidig lokalsamfundet, så børnenes aktivisme får de nødvendige udfald. Efter to års arbejde er der sket store ændringer. Børnene er nu bedre informerede og er bedre rustet til at sige fra, når de oplever, at deres rettigheder krænkes. Lokalsamfundet, f.eks. det lokale politi og lokale politikere, forstår bedre deres ansvar med at opretholde børns rettigheder. Demonstrationen i Gingee er et godt eksempel. Børnene er klar til at skabe forandring. De har lyst og evne til at omsætte deres viden til praksis – og gøre noget for andre.

Arrangementer som demonstrationen i Gingee er vigtige, da de ikke blot er symbolske handlinger for de medvirkende, men tydelige tegn på at arbejdet med at informere børn om deres rettigheder er brudt igennem væggene i børnerettighedsklubberne og har spredt sig ud i gaderne. Når vi skal forholde os til en problemstilling, som eksempelvis manglende børnerettigheder i Tamil Nadu, advokerer vi derfor for en tilgang, hvor vi ikke blot peger fingre ad problemet og enkelte individer men prøver at forstå, hvilke lokale institutioner dele af problemet udspringer fra. Ved at arbejde med problemstillingen ud fra et sådant holistisk perspektiv, sker forandringen ikke blot som en midlertidig indført regel men slår rødder i lokalsamfundet.

Et vidt favnene projekt med langsigtet effekt
Aktion Børnehjælps arbejde foregår netop ud fra præmissen om, at forandring skal tage udgangspunkt i børnenes hverdag og liv – og vigtigst af alt i samarbejde med landsbyerne som den vigtigste ramme for børnenes tilværelse. I det område Aktion Børnehjælp arbejder, har der ikke tidligere været et stort fokus på børns rettigheder, og der er erfaring med at børnene i området bliver ofre for forskellige former for krænkelse – det værende i forhold til børnearbejde, tidligt ægteskab eller misbrug. Det er denne virkelighed som Aktion Børnehjælp har taget fat i. Fremfor blot at agere som vagthund og påpege alt det, som er galt, forsøger Aktion Børnehjælp at skabe forandring ved en holistisk indsats, som skal engagere alle, fra børnene selv til dem, der er højest på strå i landsbyen. Projektet inkluderer nemlig ikke kun børn, men også forældre, landsbyformænd, spirituelle ledere, det lokale politi med flere. Faktisk er det muligt for hele landsbyer at blive erklæret for ”Child Friendly Villages”.

Ved ikke blot at holde lange foredrag om børnerettigheder som klasseundervisning, men også opfordre til læring gennem lege, konkurrencer i lokalsamfundene og møder med f.eks. den lokale politiinspektør, oplever børnene, at de og verden omkring dem har samme mål – at sikre deres rettigheder nu og i fremtiden. Denne gensidige forståelse er en vigtig brik i at skabe udvikling og forandring, der eksisterer selv efter, at Aktion Børnehjælp ikke længere er en del af projektet.

For at vende tilbage til demonstrationen, var der også mange børn fra Aktion Børnehjælps børnerettighedsklubber tilstede. For 2 år siden vidste de børn ikke, at der fandtes børnerettigheder. I dag, med deres lokalsamfund i ryggen, er de i stand til at kæmpe, ikke blot for deres egen, men også for andre børns ret til skolegang og børneliv.
Hvad kan de så ikke opnå i fremtiden?

Children! Know Your Rights er et igangværende projekt og ved at støtte Aktion Børnehjælps arbejde, kan du være med til at sikre, at endnu flere børn i fremtiden kan kæmpe for deres rettigheder.

rettigheder aktionboernehjaelp uddannelse støt indien IMG_9083

Af ambassadør, Sidsel Lieknins Vestertjele

En lærers blik på uddannelse i Indien
Det er noget helt særligt, når lærere gør børn til elever. Men det er næsten endnu smukkere, når elever gør voksne til kompetente undervisere.
Læring og uddannelse er dynamiske begreber, der ændrer sig efter tid, kontekst og kontinent.
Derfor er det svært for mig, som uddannet folkeskolelærer, og nu studerende i pædagogisk antropologi, at opridse forskellen på uddannelse i Danmark og Indien. Jeg har, siden jeg blev stillet opgaven at skrive denne artikel, bladret adskillige akademiske dokumenter, Googlesøgninger og undervisningsbøger igennem for at kunne fortælle, hvordan jeg betragter Indien og Danmark med uddannelsesblik. I 2016 besøgte jeg to af vores børnehjemsskoler i Indien sammen med bestyrelsesformand Rune-Christoffer. Jeg ankom både som ung lærerstuderende, ambassadør for Aktion Børnehjælp, og med en baggrund som bortadopteret indisk barn, der selv tilbragte sit første halvandet leveår på et børnehjem i det vestlige Indien. Jeg gik dermed ind i rejsen med mange forskellige følelser, blik, forventninger og faglig viden. Men efter min rejse har jeg indset, at både danske og indiske skoleledere og skolelærere tror på mange af de samme visioner og ligeledes forsøger at imødekomme disse i en kompleks skolehverdag, hvor mennesker skal være mennesker med hinanden, og børn gøres til elever.

Forskellen på indiske og danske skoler
En umiddelbar forskel på de danske og indiske skoler, jeg har besøgt, er nem at spotte: I Indien undervises nogle elever i skyggen fra et træ, mens kun en varm brise gør de 40 graders varme mindre trykkende. I Danmark ville udendørsundervisning kun ske som et aktivt og bevidst valg væk fra et klasselokale – og aldrig under så høje temperaturer. I den danske folkeskole har jeg både set og selv praktiseret meget varieret undervisning med gruppearbejde, individuel opgaveløsning, læreroplæg, elevperformances og aktive undervisningsformer. Dette så jeg sjældent i Indien, hvor læreren primært underviste med pegepind foran tavle og lyttende skolebørn. Jeg havde mange samtaler med indiske lærere og ledere om, hvordan undervisning kan udøves forskelligt og lyttede interesseret til deres ambitioner om at danne eleverne og møde dem, hvor de var. Senere opdagede jeg, at indiske lærere og ledere ofte legede med eleverne i pausen, hvilket jeg ikke på samme måde har set i Danmark. Jeg blev fortalt, at dette blev gjort i et bevidst forsøg på at skabe tillid mellem lærere og elever, og min oplevelse var, at denne intention også lykkedes. De fleste elever var ofte åbne, søgende og interesseret i at lege med de besøgende. Dette tolker jeg som en indikation på trivsel.

Elever i sorg og trivselsarbejde er vigtig i en uddannelsessammenhæng
Men hvad betyder dannelsestanker og undervisningsformer, hvis hverken trivsel eller de basale livsbetingelser er sikret for alle? I min bacheloropgave undersøgte jeg, hvilken betydning relationsarbejde kan have for elever i sorg på en dansk og en indisk skole. Relationsarbejde skulle i denne sammenhæng forstås som de tiltag, en leder kan iværksætte på en skole for at fremme tillid mellem lærer og elev. Gennem interviews med mine udvalgte skoleledere blev jeg opmærksom på, at kontakten til barnets familie var vigtig i forsøget på at imødekomme elever, der havde mistet en eller begge forældre. I Folkeskolens Formålsparagraf, hvilken alle danske lærere stifter bekendtskab med og skal forholde sig til, står der blandt andet, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere […]. Det interessante er dog, hvordan dette imødekommes, når en forælder har begået selvmord, er blevet dræbt, er syg, eller har forladt barnet. Hvem skal være dén anden, der hjælper barnet, og hvordan mødes et barn i sorg? Dette må vi interesse os for. Et pædagogisk udtryk går på, at nogen vil noget med nogen eller nogen vil noget med noget. Dette gør sig gældende blandt både lærere og ledere på de danske og indiske skoler, jeg har besøgt, og som alle har ambitioner, intention og ønske om at skabe de bedste betingelser for netop deres elevers uddannelses- og dannelsesmuligheder.

En stor forskel på et lille sted
Det er noget helt særligt, når lærere gør børn til elever. Men det er næsten endnu smukkere, når elever gør voksne til kompetente undervisere. Uddannelse er både indlæringsmuligheder, vidensudveksling, dannelse og trivsel. I en undervisningssammenhæng må læreren derfor altid overveje sin praksis med kritisk og konstruktivt blik for hele tiden at dygtiggøre sig. Og her bliver elevernes feedback en fantastisk mulighed for at se, hvor ændringer kan foretages for både lærer og elev. Alle børn i verden fortjener muligheden for at uddanne sig – men mest af alt fortjener alle børn i verden en sund og god opvækst med både omsorg og tryghed. Derfor vil jeg igen takke alle for at støtte Aktion Børnehjælp – Vi gør en stor forskel på et lille sted!